Nov 3, 2016

Rom nov. 2016 / 2

Min far, der var jurist, havde for vane at citere romerretten. Ét citat var “mater semper certa” (moderen er altid sikker), underforstået: man ved aldrig hvem faren kan være. Dette udsagn er vel blevet brugt imod mænd, da moren altid har fået forældreretten. Min far beundrede romernes ingeniørfærdigheder, og da han skulle dræne vores have, efter at de havde købt hus, lavede han et kort over haven og gav grøfterne navn på romersk vis: cloaca maxima, cloaca minor osv. Min mor underviste i latin på realskolen til den lille latinprøve, og hendes yndlingsordsprog til os børn var på latin “festina lente” (skynd dig langsomt). Så man vil forstå, at Rom og den latinske verden har stået på min ønskeliste rigtig længe.
DSC05121
Vi bor mit i byen, med Mussolinis palads som nærmeste nabo. Vores første morgen i Rom fik vi rigtig oplevet Roms trafik, den er heftig. Man ved jo, at i Rom kører man på knallert, og vi fik syn for sagn, da Vesperne kom drønende.
DSC05130
Det var det antikke Rom, der var vort første fokus, så vi gik hen til Colosseum, hvor vi mødtes med vor guide, Susanne. Det er uvurderligt at have en god guide. Hun fortalte alt om Colosseum, bygningen, materialerne, anvendelsen og rensningen. Og vi fik øresnegle. så vi hørte hvert ord.
DSC05153
Det var lige før, man lugtede dyrenes blod og hørte tilskuernes tilråb.
DSC05169
Efter Colosseum vandrede vi til Constantins triumfbue, med dens udsmykninger som bevis for hans bedrifter.
DSC05181
Derpå var turen kommet til Forum Romanum, det antikke Roms centrum, forretningskvarter og forlystelseskvarter, men forretninger, templer og andet.
DSC05191
Men nu skal vi ikke glemme, at gruppen har sine egne guider med, Bent Andreasen og Leif Arrkmann, som gavmildt deler sin store viden on historie og religion med os og ordner alt muligt praktisk.
DSC05151


For at kunne holde styr på os 32 mennesker er vi indelt i grupper, så vi kan holde lidt selvjustits, min gruppe hedder Colosseum:





No comments:

Post a Comment