Rom 2016 / 6

I dag er det søndag, så vi skulle i kirke til messe, men det var ikke hvilken som helst kirke, men S.Maria Maggiori – en af de fire hovedkirker i Rom.

Inden vi tog hjemmefra samledes vi i lobyen, morgenens dato var 2. oktober 1870, som var dagen, hvor man i Rom stemte om, hvorvidt Rom skulle blive en del af kongeriget Italien, det blev så vedtaget med stort flertal af alle mænd over tredive med en vis formue. Vi tog afsted med bus.

 

Da vi kom til kirken skulle vi først gennem security. Inde i kirken blev vi ligesom gennet til siden, fordi wau…nu var der procession. Og hold da op, hvor har den Luther altså droppet meget af det glamourøse fra gudstjenesten.

Forrest en flot fyr med fuldskæg og et stort sølvkors, derpå to med et langt lys hver. Og kostumerne er flotte: sort kjole og hvid overdel, lilla kjole og hvid overdel, lysegrøn kappe med rød hue osv.

Billedet ovenover er taget ved udmarchen, efter nadveren. Den bagerste er finest af dem alle og har et trækors, som han lyser velsignelse med til højre og venstre.

Her ovenover kan man se et røgelseskar i funktion. Det var lidt som at være i teatret. På podiet var der tre præster og en masse hjælpere, der kom og gik. På hver side af ham, som prædikede, sad der en ældre præst på en fin stol.

Der blev læst op fra et af Paulus’ breve. Prædikenen var på itliensk, men fadervor og trosbekendelse etc var på latin.

Corpus Christi Ved nadveren går præsterne ned i kirkerummet og giver brødet til menigheden. Man skal spise det, en mand blev indfanget, fordi han gik med oblaten i hånden, det måtte han ikke. Det mindede mig om en episode i bogen Angela’s Ashes, hvor en lille dreng er kommet til at kaste op lige efter at have modtaget den hellige nadver. Hans bedstemor er helt fortvivlet, fordi nu har hun Kristi legeme i sin baghave, og sender ham fluks til præsten at spørge, hvad hun skal gøre. Han sender drengen hjem igen med besked om at skylle opkastet væk og sige tre ave Maria. Men bedstemoren sender drengen tilbage til præsten for at spørge om det skal være viet vand eller almindeligt vand. Så bliver præsten altså sur….

Der var et drengekor i “koret”, men jeg savnede menighedens sang. Der var kø ved skriftestolen, det er naturligt for katolikker at gå til skrifte, det gør man regelmæssigt. (fortsættes)