Aftur í Kph.

Tað var ein góð Rómferð. Fólkini vóru virkin kirkjufólk, kirkjuráðslimir, kórdeknar, diakonar og ein Mariudóttir, tað er ein lutherskur systraordan, og fleir av damunum vóru ikonmálarar.


Vit fóru við leigaðum bussi úr Rom, vit sungu ein sang hjá Frants av Assisi í bussinum, sangurin er ein lovsangur um skaparverkið. Á leiðini út á flogvøllin kunnaði Bent um komandi túrar, ein verður í august-september til Athen, og hesin Rómtúrurin verður endurtikin í februar, um nakar hevur áhuga, er at fara á heimasíðuna hjá Haderslev stift. Myndin niðanfyri er av tí biðjandi pávanum í stórum kappa.

Vit flugu fyrst til amsterdam og síðani til Billund, og haðani fleyg eg til Keypmannahavnar. Tá boðaði Lisa frá, at nú vóru lambsfrikadellur í boði á Heibergsvegi, so leiðin gekk hagar, ein góð móttøka at fáa.


Símun stokti grønmeti á pannuni.

Rom 2016 / 7

Der er syv valfartskirker i Rom: San Pietro in Vaticano, San Paulo fuori le Mura, San Sebastiano, San Giovanni in Laterano, Santa Croce in  Gerusalemme, San Lorenzo fuori le Mura og Santa Maria Maggiore.
I søndags var vi jo i S. Maria Maggiore. Den er særlig på grund af sine mosaikker fra det 4. århundrede. En række billeder fra det gamle og det nye testamente, 27 af i alt 43 mosaikker er bevaret.

De var meget strikse i kirken, lyset var blevet slukket, og der skulle være en ny messe kl. 12, og vi måtte absolut ikke betræde den del af kirken, hvor man rigtig kan se de her billeder. Bent forsøgte virkelig med gode ord og gaver at blødgøre vagten, og det var lige før han ringede til paven. For Bent gør ikke tingene halvt. Han havde en velforberedt gennemgang af mosaikkerne på begge sider af alteret.

Så var det jo meningen, at vi skulle ordne vores frokost på egen hånd, men Bent havde en overraskelse til os, der var pizza til alle. Den længe bebudede regn var nu kommet, og vit gik i gåsegang efter paraplyerne, men det er ikke så nemt at genkende paraplyer, så en del af os stæsede efter en række forkerte paraplyer.

Så fik Bent den broderlige tanke, at den mad der blev til overs kunne vi give til nogen hjemløse.. Ja tanken var god, men hvad søren, der var ikke lige nogen tiggere på vor vej.

Vores næste kirke var S. Clemens kirke, et meget interessant besøg, som Bent sagde: man dykker ned i tid, når man besøger kirken under kirken og templet umder kirken under kirken. Men der var totalt fotoforbud, så det må man google

Så var der afskedsfest med hvid dug, garderobedame og fem retter mad. Et par vittigheder og takketaler blev det også til og lidt fællessang. Deilig afslutning på en fin fin rejse.

Rom 2016 / 6

I dag er det søndag, så vi skulle i kirke til messe, men det var ikke hvilken som helst kirke, men S.Maria Maggiori – en af de fire hovedkirker i Rom.

Inden vi tog hjemmefra samledes vi i lobyen, morgenens dato var 2. oktober 1870, som var dagen, hvor man i Rom stemte om, hvorvidt Rom skulle blive en del af kongeriget Italien, det blev så vedtaget med stort flertal af alle mænd over tredive med en vis formue. Vi tog afsted med bus.

 

Da vi kom til kirken skulle vi først gennem security. Inde i kirken blev vi ligesom gennet til siden, fordi wau…nu var der procession. Og hold da op, hvor har den Luther altså droppet meget af det glamourøse fra gudstjenesten.

Forrest en flot fyr med fuldskæg og et stort sølvkors, derpå to med et langt lys hver. Og kostumerne er flotte: sort kjole og hvid overdel, lilla kjole og hvid overdel, lysegrøn kappe med rød hue osv.

Billedet ovenover er taget ved udmarchen, efter nadveren. Den bagerste er finest af dem alle og har et trækors, som han lyser velsignelse med til højre og venstre.

Her ovenover kan man se et røgelseskar i funktion. Det var lidt som at være i teatret. På podiet var der tre præster og en masse hjælpere, der kom og gik. På hver side af ham, som prædikede, sad der en ældre præst på en fin stol.

Der blev læst op fra et af Paulus’ breve. Prædikenen var på itliensk, men fadervor og trosbekendelse etc var på latin.

Corpus Christi Ved nadveren går præsterne ned i kirkerummet og giver brødet til menigheden. Man skal spise det, en mand blev indfanget, fordi han gik med oblaten i hånden, det måtte han ikke. Det mindede mig om en episode i bogen Angela’s Ashes, hvor en lille dreng er kommet til at kaste op lige efter at have modtaget den hellige nadver. Hans bedstemor er helt fortvivlet, fordi nu har hun Kristi legeme i sin baghave, og sender ham fluks til præsten at spørge, hvad hun skal gøre. Han sender drengen hjem igen med besked om at skylle opkastet væk og sige tre ave Maria. Men bedstemoren sender drengen tilbage til præsten for at spørge om det skal være viet vand eller almindeligt vand. Så bliver præsten altså sur….

Der var et drengekor i “koret”, men jeg savnede menighedens sang. Der var kø ved skriftestolen, det er naturligt for katolikker at gå til skrifte, det gør man regelmæssigt. (fortsættes)

Rom nov. 2016 / 5

Vesuvius

Í dag fór eg mína egnu leið, Vesuv/Pompeii var ikki á skránni, so eg hevði bókað meg inn á ein túr heimanífrá. Bussurin fór 7.30 frá Piazza del Populo, eg gekk hagar í góðari tíð. Tað eru standmyndir og relieff allastaðni, og so allar fontenurnar.

Busstúrurin til Vesuv tók uml. 3 tímar, eitt “comfort stop” var á vegnum. Tvær kvinnur vóru við sum ferðaleiðarar, tær skiftust at siga frá, í Pompeii høvdu vit guide haðani.

Tær vístu okkum alla tíðina á áhugaverd støð m.a. oynna Capri og Napoli víkina, men tey vóru ikki løtt at avmynda, meðan vit koyrdu, her sæst Vesuv út gjøgnum vindeygað og frammanfyri Inga, ferðaleiðari úr Estlandi. Vit fóru til gongu niðan, fingu at vita, at vit skuldu verða aftur tá og tá. Eg gekk nakað niðan, sá ikki gosopið, men tað gjørdi eingin, tí tað var fjalt í mjørka.

Ruth Harstad (abbi hennara var norðmaður) , vit sótu saman í bussinum og fóru á restaurant aftaná saman. Vegurin var fínur eyrvegur, ikki ov brattur. Ein máltíð var við í prísinum, so nú fingu vit pizza. Og tær gjørdu nógv burturúr at fortelja, at Napolitan er tann ordiliga pizzan.

Nú var tað so Pompeii, sum varð fjaldur undir øsku 24. august í 79 e.K., gosið byrjaði uml. kl. 13. Hetta er alt skjalfest hjá Pliniusi yngra. Tjúgu føtur av øsku lógu á ølum býnum.

Eini 20.000 fólk búðu í býnum. Fyri 268 árum síðani varð býurin funnin, og útgrvstur og restauratión gongur alla tíðina fyri seg. Í býnum vísa tery á tvery sjónleikarhús, eitt stórt torg við templum, ráðh´suið og palace of justice.

Nógv hús smá og stór ríkmanshús, baðihús, handlar, bakarí, gladiatorskúli og horuhús. Ótrúliga spennandi.

Grafitti, freskumálningar og hesin “lívgevarin” pyntaðu ymsastaðni.

Lutir og beinagrindir eru fyri tað mesta flutt á museum í Napoli, men nøkur lík eru á staðnum. Tey eru varðveitt við at plastikk er sproyta inn í holrúmið í øskuni, áðrenn gravað varð. Kroppurin var sjálvandi burtur, men beinini lógu í einum holrúmi, sostatt er formurin intaktur, beinini eru enn innan í.

Tá ið vit komu aftur til Rom og høvdu etið , fóru eg og Ruth at hyggja at sponsku trappuni og Trevi vatninum.

Rom nov. 2016 / 4

Vores adresse i Rom er Via IV Novembre, og i dag er 4. november. Da vi kiggede ud i morges, så vi disse unge mænd:

Dagens nedslag var så også 4. november, som er det italienske militærs festdag, og de står og venter på præsidentens cortege. Den 4. november i 1918 blev der sluttet fred mellem Italien og Østrig, sagde provst Arrkmann.

Præsten havde også noget til os. Hann mindede os om scala santa og fortalte, at Luther havde besøgt stedet, da han var helt ung munk. Luther havde et ærinde at besørge i Rom og tog afsted hjemmefra til fods. Luther besøgte alle 7 valfartskirker i Rom på én dag. Vi har hidtil besøgt to. Bent læste et brudstykke af Oskar Ks bog om Luther.

 

Vi tog hjemmefra med bus til Tiber. Der beskuede vi englebroen og engleborgen.

Engleborgen var kejser Hadrians gravmæle, og den har også fungeret som fæstning. Men nu må jeg gå til bekendelse: de kejsere og paver er godt nok vanskelige at huske og holde styr på, men der har altså været 266 paver, to af dem lever, som Susanne Sommer sagde, da hun lidt senere guidede os gennem de hellige haller.

Derpå besøgte vi kirken St. Maria, hvor der er et kapel dedikeret til Knud den Hellige, som fik helgenstatus i 1640.

 

Nu var vi nået til St. Peterskirken, og der var minsandten paven Frants 1, men vi så ham ikke, bare hørte ham. Vi  fik en gennemgang af vatikanhistorie og kunsthistorie. Den enorme kirke har havt brug for 11 arkitekter og 17 paver, mens den blev bygget. Vi så Pietá, som Michelangelo lavede som helt ung.

I vatikanmuseet var der utallige kunstskatte, overdådig rigdom. Salig er den, som samler skatte i himmelen, hvor hverken rust eller møl fortærer….ja ja som sagt statuer, malerier og gobeliner, loft vægge og gulv over det hele.