Iben Mondrup: "Tabita" og "Vittu"

 Tá  ið bókadagar vóru í Norðurlandahúsinum, fekk eg høvi at práta við Iben Mondrup. Nú seti eg handritið til spurningarnar her. Sjálvandi eru svarini ikki her, tey vóru munnlig og spontan.

Ibens baggrund

f.1969 dansk forfatter; billedkunstner 2003; romandebut 2009; boede i Grønland fra 3 år til 18 år.

Du siger selv, at du er opvokset i en meget ideologisk periode i 70erne i Gønland.

SP 1- Kan du måske uddybe det en smule?

Nu er du på Færøerne, ved du godt, at vi har en slags skæbnefællesskab med Grønland ?  dine bøger er nok særlig interessante for os.

Der skete også tvangsflytninger på Færøerne p.g.af. fysiske eller mentale udfordringer, fordi man mente, at de danske institutioner var bedre end det man kunne byde på her. Det ku være et blindehjem eller et døvehjem. Tit små børn....lige nu to teaterforestillinger om netop dette, Lykkenborg og Kom bare ind, jeg skal ikke græde...

Iben Mondrup

De to bøger Tabita og Vittu er paralelle historier. Begge børn adopteres til Danmark. Der opstår trekantsdrama og andre problemer i begge familier. Begge børn oplever at blive krænket og misbrugt. Og begge børn stikker af.

METAFORER

Der er nogle meget typiske (for dig) metaforer i bøgerne , en af dem er fotografering.

Vitus’ mor Alice er kunstfotograf og Tabitas far er amatørfotograf, og på et tidspunkt bliver der malet et portræt af Tabita. I alle tre tilfælde skaber billederne ravage.

Tabita føler sig udstillet og siger, at det var ikke meningen , at andre mennesker skulle se DET DER. Vitus føler sig udnyttet og udstillet, men Alice siger, at det er kunst. Alice ser alt som kulisser, hun skaber ligesom Vitus i sit eget billede og ikke overraskende er det en lille vildmand hun ser.

Også det at fremkalde billeder får denne metaforiske dimension. Papiret er helt hvidt, og så kommer billedet frem. Der er bare den hage ved det, at Vitus var ikki helt ubeskrevet.

SITAT:  V s. 74  og s. 80

ekstatisk sekvens , mens hun fotograferer, springer han rundt og kaster skindlapper...skrivestilen er ligesom ekstatisk.

Alice: “Der er så megen skønhed i det hun og Vitus gør.”

SP 2 - Du er billedkunstner. Har du selv interesse for fotografering? Man har fornemmelsen af, at Alice ser hele sin tilværelse incl. Seksuelle oveskridelser sum kulisser eller kunstværker. Er det sådan ? Hendes liv går i stå, når hun holder op at fotografere.   Bertil  har album med billeder, nu ville hann vel have dem i sin computer, han har gemt dem væk, men ikke brændt dem...

SP 3_ Hvor stor rolle spiller din baggrund i billedkunst i din forfattervirksomhed?

En anden letforståelig metafor er den samling af kasser og små rum, hvor Vitus gemmer sig, lige fra helt lille på børnehjemmet og som voksen i en hytte væk fra bygden.  Huset på fjeldet, deres første hjem i Grønland er meget trangt, alle sover i samme seng, og madlavning sker i det samme rum, mens danskernes huse er store og rummelige, med plads til privatliv og afstand mellem mennesker.

SITAT V. S.16 (i en lille kasse)

ALLE DE SMÅ RUM, Alices klædeskab, under dynen...

SP 4:  er det et billede af hans længsel tilbage til sin mors liv? Efter tryghed? Er det en helt normal børneleg? Hann sprænger den flamingo iglo han har bygget efter han har mødt Holly...ud af skabet, som voksen ?

Jeg tænkte, den har direkte forbindelse til din karakteristik af Vitus som et dyr: Han går i hi på fangstpladsen, han er god til jagt, klatrer i træer..og tager han jo den hundeleg meget alvorligt.

ORDSLØS TALE

Vitus snakker meget lidt, hans tale er ja ja, og nej nej.  

DÆMONER OG SYNER

Tabitas dukke og Vitus’ maske har dæmonisk kraft. Dukken er virkelig ondskabsfuld og får Tabita til at gøre forfærdelige ting. Men hun holder af dukken, den er altid med under trøjen, også i skole. Der er lidt horror over samtalerne mellem Tabita og dukken. Og masken der (ligesom i The Mask med Jim Carey) suger sig fast til Vitus’ ansigt, forvandler ham til en gøende hund og giver ham frihed til at se Alice i øjnene.

SITAT: T. s. 248 (dukken)   V. S. 32 (masken)

SP 5:  er der inspiration i grønlandsk folketro, jeg tænker på tupilakkers kraft, og åndemanerens kraft. Begge børn kommunikerer med sine kære, som ikke er der. Tabita med Abelone (en meget stærk og lang scene) og Vitus med sin “lillemor”...er der noget “shaman” inspiration?

 Sitat: T, s. 265 (Abelone kommer til hende)

 FRANSK FORBINDELSE

 Alice (i Vittu) har en fransk forbindelser. Alice er franskmand og Eva har læst fransk og overvejer at begynde at undervise i fransk,

SP  6– Har du selv franske forbindelser?

SP- 7 Hvad vil du opnå ved at bruge franske ord og udtryk i bogen? Måske at vise, at hun er kærlig? Eller at hun ikke er helt komfortabel med sin rolle i Danmark? Vitus lærer fransk, men hans franske tilknytning bliver ikke rigtig tematiseret.

Franskmand og eskimo...begge to fremmede fugle...

 ADOPTION

Vitus’ mor Alice har fundet en mening med livet, efter at hun har fðet Vitus. Hun elsker ham, og de er meget tæt forbundne. Han bliver hendes inspiration og hendes fortrolige. Læseren fatter det. Før Alice fatter det ligesom....man tænker bara stop nu..stop nu...

SP – den grænse mellem en mors kærlighed til sit barn og erotisk tiltrækning , den må være svær at krydse.

De adoptionssager, som er omdrejningspunkt i disse to romaner, er ulykkelige på så mange planer.

SP 8- Er du i din resarch stødt på lykkelige adoptionsfamilier? Er de måske i overtal?

 MENNESKESYN

“Du er min egen grønlandertøs” siger Stig til Tabita, og det siger han efter at vi har fået at vide, at han stadig tænker på og begærer Abelone, som var hans grønlændertøs.

Det betyder meget for Alice, at Vitus er meget lys i huden, og at folk ligfrem tror, han er hendes egen. Bertil og Evan har meget forskellig opfattelse af, hvordan Tabita skal klæde sig og sætte sit hår. Han kan godt lide at hun ser grønlandsk ud.

SITAT          T s. 132   T: s. 294

SP 8   hvilke konnotationer er der ved ordene, gønlanderbarn, grønlændertøs? I en danskers mund.. hvis vi siger hun er fransk eller hun er norsk, så er der også konnotationer. Du var selv danskerbarn i Grønland.

 INTERESSE FOR DET EKSOTISKE Nye vinkler på det postkoloniale

 Allerede de første opdagelsesrejsende havde stor interesse for det eksotiske, f.eks. indianere og inuit blev undersøgt og udstillet, man lavede beretninger om deres hverdag og deres kultur og tro. Og det er fortsat således, at vi gerne rejser langt for at se og undres over befolkningers særlige levevis og kultur.  

 Lærer Lorenzen, Tabitas lærer vil gerne til Grønland. Han udspørger Tabita....den hvide mands holdning ses i ......  “Nogle gange går selve mennesket tabt, når man fjerner grønlænderen i ham”  (282)

 Eva og Bertil er repræsentanter for Danmark. Han er handelsbestyrer i Upernavik og hun er hjemmegående

Stig og Alice ligeså. Hann er embedsmand..

 SP 9:   Dine forældre var lærere i Grønland, i hvor høj grad var man bevidst om, at man var i gang med at “fjerne grønlænderen”...

POST KOLONIAL litteratur defineres som litteratur skrevet af forfattere fra forhenværende kolonier, den er typisk skrevet på magthaverens sprog og er meget kritisk mht til kolonitiden.

Hvis man fastholder en forestilling om, at de tidligere kulturer udelukkende var gode, oprindelige og naturlige, og at kolonisatorerne udelukkende var onde og bærende af en kultur, som var udelukkende dårlig for de tidligere koloniserede, så forstår man ikke, at rigtig mange ude i kolonierne samarbejdede og ønskede at indoptage nogle ting, som de så måske ikke altid vidste, hvad ville medføre. Men det at stå i offerrollen er at stå i en svag position i forhold til at tage skyld på sig og dermed ansvar,« siger hun. (Kirsten Thisted)

Der findes ogå en term post-post kolonial litt.  Hvor man ser på forholdet mellem kolonimagt og koloniserede uden at påstå, at kolonimagten var udelukkende ond, og hvor  man tildeler de indfødte noget mere end bara en offerrolle.

SP 10 - Føler du, at dine bøger om Tabita og Vitus bør rubriceres under post kolonial litteratur?  Eller, hvordan har du det med at blive klassificeret som sådan? Er de måske post- postkoloniale tekster

 F.eks “Blomsterdalen” efter Niviaq Korneliussen, som skildrer en generation af grønlandske unge, som kæmper for sit liv.  Eller “Bortførelsen” af Mette Newt Din bog handler i høj grad om forholdet mellem Danmark og en forhenværende dansk koloni.

Lærere og kritikere elsker jo at putte forfattere i kasser i sine lærebøger.

 AFSL. UNDSKYLD

Et tema, som har været omtalt over hele verden i mange år er: at  indfødte i forskellige lande, lige fra indiginous í Australia, indianere i Kanada og  mange andre steder kræver undskyldning fra sine forhenværende koloniherrer. I det danske folketing er nyvalgte Aaja Chemnitz Driefer, klar med 10 krav ella ønsker til den danske regering, deribland en dybdegående undersøgelse af dansk opførsel i Grønland, fulgt af undskyldning og erstatning.

Danmark har vægret sig ved at give undskyldning i de stjålne børns tilfælde (ligsom de også vægrer sig ved at sige undskyld i Vestindien).

SP 11:  Er bøgerne din måde at råde bod på det. Ligesom din egen måde at sige undskyld på?

 Du arbejder på bog nr. 3

Der er en del ubesvarede spørgsmål, f.eks. blev Alice misbrugt af sin far, det antydes at hendes far er ond, og der er ting , hun ikke vil tale om? Hvor gik Tabite hen i sit nattøj, da hun stak af? Ved sygeplejersken Louise, at Vitus er Bertils barn? Hvordan oplevede Abelone det store trauma? Og selvfølgelig til sidst: Hvordan går det for de unge mennesker, den halve grønlænder og den hele, hvor meget påvirker deres opvækst i Danmark resten af deres liv?

Du har sagt, at vi er ikke færdige med Abelone, hende glæder jeg mig til at møde igen.